FODULL mb. bised.

1. Që mbahet më të madh, që krekoset, që i shikon të tjerët me mospërfillje a me përçmim; që shet mend, mendjemadh. Djalë fodull. Është (u bë) fodull.

2. Përd. em. sipas kuptimit të mbiemrit. Fodull i madh. Qëndrim prej fodulli.

  • Hem qeros, hem fodull (qibar) shih te QEROS,~I.