TEFERIÇ m. bised. vjet.

  • 1. Shëtitje për t'u prehur, për t'u zbavitur e për të dëfryer. Dilnin (për) teferiç.
  • 2. Vend me hije, me freski e me ujë, ku bëhen shëtitje; erë e freskët, freski. Doli në teferiç.